OM KERNELÆDER.
Jeg arbejder udelukkende med vegetabilsk garvet kernelæder, på grund af dets styrke, holdbarhed, farve og følelse. Kernelæder er huder fra stude – huderne farves i tromler og mættes med olier og andre fedtstoffer. Fordi kernelæder har en bemærkelsesværdig styrke og fasthed, kan det skærfes tyndt og stadig holde sin form.
Denne type læder er meget påvirket af sine omgivelserne, og vil med tiden skifte farve, når det udsættes for sollys. Det farvede læder vil blive lysere, hvorimod det lyse naturlige læder vil blive mørkere, og langsomt ændrer farven sig til en smuk karamelbrun og kan blive endnu mørkere de steder, hvor læderet udsættes for mest berøring.
“Som gammel hestepige tilbragte jeg rigtig mange timer i saddelkammeret med at pudse og pleje læderet. Og jeg kan tydelig huske den glatte, jævne overflade på læderet som sadlen og hovedtøjet var lavet af – dén præcis same type læder som jeg i dag arbejder med dagligt. ” - Iben Friis Alexandersen
I modsætning til et masseproduceret materiale, er hver af de enkelte huder unik. Kernelæder har sin helt egen karakter og de naturlige mærker og linjer i overfladen er en stor del af materialets skønhed og raffinement. Som det naturlige materiale dét er, varierer kernelæder også i tone og struktur og dermed fra produkt til produkt. Disse små variationer er unikke karakteristika og altså ikke fejl – hvert produkt udvikler et unikt og særligt udtryk, når det modtager knubs og oplevelser gennem din hverdag.
Alle huder er købt igennem Sørensen Læder, en familieejet virksomhed i Danmark, etableret i 1973. Firmaet er kendt verden over for sin erfaring og store ekspertise inden for højkvalitets læder.
Jeg udvælger omhyggeligt og bruger:
- Højkvalitets kernelæder fra Sørensen Læder
- Beslag og spænder i massiv messing, nysølv, nickel og rustfri stål
- Alle produkter er håndsyede med Serafil tråd – en stærk, kunstsilketråd i 100% polyester
- Alle kanter er afrundede, pudsede, farvede og poleret, således at kanten fremstår glat og ensartet over tid og for at sikre et smukt og taktilt udtryk.
- Alt er fuldstændig håndlavet og behandlet af mig på mit værksted på Frederiksberg.